Jeg har altid lavet smykker for sjov. Jeg er uddannet tandtekniker med selvstændigt dental-
laboratorium. Smykkerne er kommet til at betyde mere og mere. Der for har jeg indrettet et
showroom med fast udstilling.

Jeg har som noget helt specielt arbejdet med ringe, vedhæng, øreringe, armbånd og brocher
Formet som små sølvmennesker, miniskulpturer, stjernetegn, skytsengle, alfer. Harlekin og Co-
lumbine, havfruer, sømænd og dykkerpiger. Ja selv Tommelise kommer sejlende på sit blad
trukket af sted af en sommerfugl, som i eventyret.

Når jeg går tur, finder jeg ting som jeg ser muligheder i. Jeg samler dem op så lommerne
bugner. Det kan være ølkapsler, coladåser der er flade, en sjov gren, eller dele fra noget der
er gået i stykker. Det kommer i min skrotkasse og er måske lige det jeg mangler til en kontai-
nerjuvel.

På mine rejser ser jeg mange kulturer, feks. er samerne spændende de bruger naturens ma-
terialer fuldt ud. Alt bliver brugt fra rensdyr. Skin, ben og gevir. Jeg fandt gevirer på fjellet.
Når hannerne slås, fæller de gevirer. Der var også mulighed for at købe rensdyrlæder med
hjem.

Jeg har altid været kreativ. Efter en tur på Håndarbejdets Fremme, tog jeg en uddannelse
som laboratorie tandtekniker og blev hurtigt selvstændig, i 1970 som 25 årig. Det gav mig
mulighed for en indkomst og tid til mine 2 sønner.

Det at lave smykke er naturligt for en tandtekniker, arbejde med de ædle materialer og de
små dimensioner.

Familie og venner fik mange sjove smykker forærende.

Det var naturligt at begynde at sælge smykkerne og sidst i 80èrne åbnede jeg et galleri med
smykker og skiftende udstillinger. Jeg blev kontaktet af rigtig mange kunstnere der ville
udstille, så det var naturligt for mig at søge andre muligheder for at lave en større udstilling.
Derfor tog jeg initiativet til Kunst I Fileten på havnen i Gilleleje. Sammen med min mand
passede jeg udstillingen de første år, men det blev for meget for os både at have dental-
laboratorium, smykkegalleri og lede en udstilling med 25 kunstnere og underholdning hver
aften. Jeg opfordrede derfor kunstnerne til at danne en forening og selv overtage.

Smykkerne har jeg udstillet mange steder i årenes løb.

Min mand blev alvorligt syg, men heldigvis frisk igen, så jeg besluttede at gå på efterløn og
har tilbragt en del år med at rejse sammen med min mand. Vi indså at det er nu livet skal
leves. Nu er jeg blevet farmor og vil derfor være mere hjemme for at opleve lille Storm
udvikle sig.

Jeg begyndte at lave smykker igen og åbnede værksted 1-7-2010. Jeg åbner efter lyst eller
aftale og har i sinde at holde mig frisk med denne beskæftigelse i mine folkepensionsår.


BIOGRAFI